Hvilket toilet skal jeg vælge?

Toiletter

Der er mange detaljer du skal være opmærksom på når du skal have nyt toilet. Det er vigtigt at få købt det rigtige, da det ellers kan skabe unødige problemer. ?Først og fremmest skal du finde ud af, om dit nuværende toilet har s-lås eller p-lås. Derudover skal du gøre op med dig selv, om du ønsker et gulvstående toilet eller et væghængt toilet.

Vi har samlet alt du behøver for at kunne vælge det rgtige toilet på denne side.

Spar penge med et nyt toilet

Har du et gammelt toilet med 9 liters-skyl, kan du spare op til 70% på vandforbruget ved at skifte til et nyt 4/2 liters-toilet. Har du et af de helt gamle toiletter med 12 liters-skyl, er der endnu mere at spare. Se f.eks. toiletterne fra Geberit One som skyller ned til 4/2 liter.

Et lille regnestykke på økonomien: En gennemsnitlig husstand består af 2,15 personer. I gennemsnit skyller vi ud seks gange om dagen eller 4700 gange om året. Skifter du et toilet, der bruger 9-12 liter vand pr. skyl ud med et, der bruger 2 til 4 liter vand pr. skyl, giver det en besparelse på 33-38 kubikmeter vand årligt. En besparelse på hhv. 1.900 kr. og 2.200 kroner.

toilet med s-lås

Toilet med s-lås
På et toilet med s-lås går afløbet ned i gulvet. Der findes flere former for s-lås. I vores store udvalg kan du altid være sikker på at finde et toilet, der passer til dine behov. Husk, at din VVS Mester sørger for tilslutningsslanger til installationen, og at toiletterne leveres med toiletsæde.

Find guiden her

væghængt toilet

Væghængt toilet
Væghængte toiletter monteres i væggen og har mange funktionelle og æstetiske fordele. I vores store udvalg kan du altid være sikker på at finde et toilet, der passer til dine behov. Husk, at din VVS Mester sørger for tilslutningsslanger til installationen, og at toiletterne leveres med toiletsæde.

Find guiden her

toilet med p-lås

Toilet med p-lås
På et toilet med p-lås går afløbet ind i væggen. Der findes flere former for p-lås. I vores store udvalg kan du altid være sikker på at finde et toilet, der passer til dine behov. Husk, at din VVS Mester sørger for tilslutningsslanger til installationen, og at toiletterne leveres med toiletsæde.

Find guiden her

back to wall toilet

Back-to-wall toilet

Et back-to-wall toilet står tæt op ad væggen.

Husk, at din VVS Mester sørger for tilslutningsslanger til installationen, og at toiletterne leveres med toiletsæde.

Find guiden her

Forskellen på s-lås og p-lås

Den primære forskel på et toilet med s-lås og et toilet med p-lås er, at afløbet på et toilet med s-lås monteres i gulvet, mens afløbet på et toilet med p-lås monteres i væggen.

Der er mange forskellige varianter af både s-lås og p-lås. Når du har fundet ud af, om du skal have et toilet med s- eller p-lås, afhængigt af om afløbet går i væggen eller gulvet, er der stort set frit valg mellem de forskellige modeller.

Du kan læse mere om s-lås og p-lås nedenfor.

Hvis du ønsker at omlægge dit afløb i hjemmet fra væg til gulv eller omvendt, skal du have hjælp af en autoriseret VVS-installatør. Du kan finde din lokale VVS Mester, som altid står klar til at hjælpe, her.

forskel på s-lås og p-lås

Toiletter med s-lås

Hvis du i dag har et toilet monteret, hvor afløbet går ned i gulvet, så er det et toilet med s-lås det skal erstattes med. Disse er de klart mest anvendte toiletter i dag.

Der findes flere forskellige former for s-lås, men fælles for dem alle er at afløbet går lodret ned i gulvet.

Du kan få toiletter med indbygget, skjult eller åben s-lås, som vist på billedet. Og det er helt op til dig, hvilket du ønsker.

toiletter med s-lås

Åben s-lås

Et toilet med åben s-lås betyder, at du kan se afløbet, der går lodret ned i gulvet tydeligt adskilt fra resten af toilet, således at der er et lille ’hul’ i bunden af toilettet mellem afløbet og foden på toilettet.

Skjult s-lås

Et toilet med skjult s-lås betyder, at du ikke kan se, afløbet der går ned i gulvet, fordi det er gemt bag en porcelænskappe. Ved den skjult s-lås kan du dog se konturerne af afløbet i gulvet.

Indbygget s-lås

Et toilet med indbygget s-lås betyder ligesom skjult s-lås, at du ikke kan se afløbet der går ned i gulvet, fordi det er gemt bag en porcelænskappe. Dog kan du ved den indbyggede s-lås ikke se konturerne fra afløbet, da hele nederste del af toilettet er én samlet kappe.

Toilet med p-lås

Hvis du i dag har et toilet monteret, hvor afløbet går ind i væggen, så er det et toilet med p-lås, det skal erstattes med. Toiletter med p-lås har udløbsrør til afløbstilslutning med stor fleksibilitet. Det betyder, at disse toiletter ofte kan bruges både i gulv, hvor der skal købes ekstra udstyr til tilslutning, og i væggen. Denne fleksibilitet gør, at toilettet ofte kaldes en universallås. Montering i væggen er dog det mest almindelige til toiletter med p-lås, og hvis dit afløb i dag sidder i væggen, så er det et toilet med p-lås du skal have fat i. Husk, at når du handler ved VVS Mester, får du altid installation og levering med. Din lokale VVS Mester sørger for at have tilslutningsslanger med til installationen. Det slipper du altså for at købe.

Toiletterne med p-lås kan fås med hhv. skjult og indbygget p-lås, som ses på billedet.

toiletter med p-lås
væghængt toilet

Væghængte toiletter

Væghængte toiletter er en stigende populær tilføjelse i de danske hjem. De væghængte toiletter kan i langt de fleste tilfælde relativt let installeres, hvor der før har været et gulvstående toilet.

Langt de fleste væghængte toiletter installeres med en indbygningscisterne inde i væggen, hvorpå toilettet monteres. Her skal indbygningscisternen købes separat, med mindre andet er angivet.

Nogle væghængte toiletter kan også fås med en synlig cisterne.

Fælles for alle væghængte toiletter er, at det er en elegant løsning. Gulvet under toilettet holdes frit, dette giver et minimalistisk og let udtryk. Samtidig giver den ekstra gulvplads indtrykket af et større rum, end tilfældet er. En sidste fordel er at der er mindre rengøring, da der er færre overflade at tørre af.

Ved væghængte toiletter er afløbsrøret skjult inde i væggen, hvilket også bidrager til en flot løsning.

Back-to-wall toilet

Når du ser, at der står 'Back-to-Wall' på et toilet, betyder det i sin enkelthed, at toilettet kan monteres således, at det kan placeres helt op mod væggen.

'Back-to-Wall' toiletter ?kan fås både i gulvstående modeller og væghængte, fælles for dem er, at afløbene monteres ind i væggen.

Back-to-wall giver et flot helstøbt og harmonisk designudtryk, og så betyder det selvfølgelig også maksimal pladsudnyttelse.

back to wall toilet

Toilet med eller uden skyllekant

For at forbedre hygiejnen og praktikaliteten når vi til daglig bruger hjemmets toilet, udvikler toiletproducenterne hele tiden nye og smarte funktioner, der kan gavne dig i hverdagen. En af de nyeste innovative funktioner, der har til formål at lette rengøringen af dit toilet og dermed forbedre toiletternes hygiejne, er den åbne skyllerand. Den åbne skyllerand, eller skyllekant om man vil, findes på mange nyere toiletter fra de fleste producenter. Producenterne har hver især sit navn til teknologien, men fælles for alle er, at den revolutionerende skylleteknik giver et væld af fordele.

Det er langt nemmere at gøre et toilet med åben skyllerand rent, da det, på toiletter med lukket skyllerand er svært at komme til at gøre toilettet rent under skylleranden. Det betyder, at der på toiletterne med den lukkede skyllerand ofte samles en masse snavs og kalkaflejringer som er svært at fjerne. Med et toilet med den åbne skyllerand vil toilettet skylle helt op til kanten, hvilket sikrer, at hele skålen bliver skyllet igennem og rengjort. Snavs og bakterier har nemmere ved at sætte sig fast, og du har nemmere ved at gøre toilettet rent. Det er effektivt og hygiejnisk.

Der er ingen tvivl om de praktiske og hygiejnemæssige fordele ved et toilet uden skyllerand, men produkterne har også et design og en æstetik der er iøjnefaldende og elegant. Den manglende skyllekant giver toilettet et let, rent og minimalistisk udtryk der passer perfekt ind på et hvert badeværelse.

De mest hygiejniske toiletter i dag er altså ikke kendt for, hvad de har, men nærmere hvad de ikke har. Som beskrevet har de fleste producenter deres egen version af denne smarte teknologi. Vi har samlet de forskellige producenters navn for teknologien her, således at du kan finde præcis det toilet, du ønsker.

  • Ved svenske Ifö hedder den smarte teknologi IfÖ Rimfree
  • Ved Geberit hedder den smarte teknologi TurbeFlush
  • Ved GROHE hedder den smarte teknologi Pure Guard finish

Se alle vores toiletløsninger

I vores shop kan du finde det toilet som passer dig bedst.

Hvis du ikke finder lige præcis den toilet du ønsker dig i vores sortiment, så fortvivl ej. Kontakt din lokale VVS Mester, han hjælper dig med den rette løsning. Find din lokale VVS Mester her.

ERROR productsBlock Guid should contain 32 digits with 4 dashes (xxxxxxxx-xxxx-xxxx-xxxx-xxxxxxxxxxxx).

Få gratis tips og gode råd

Tilmeld dig VVS Mesters nyhedsbrev, og få inspiration og gode råd om renovering, energioptimering, badeværelser mm.

Med din tilmelding accepterer du, at vi må sende dig to månedlige nyhedsbreve. Vi gør opmærksom på, at du til enhver tid kan fortryde din tilmelding igen.