8 ting du skal overveje, inden du renoverer

8 ting du skal overveje inden du renoverer badeværelset

Inden du går i gang med en renovering af badeværelset, så bør du overveje, hvordan istandsættelsen af dit badeværelse skal gribes an. Her finder du en liste over, hvad du skal tænke over i forbindelse med renovering af badeværelset.

Hos BadArkitekten har vi skrevet en mere uddybende artikel om hvad du skal overveje inden du går i gang med renoveringen af dit badeværelse, læs den her.

1. Planlæg indretningen inden renovering

Inden du går i gang med den store renovering af badeværelset, skal du overveje, hvilken indretning du ønsker på badeværelset. Du bør eksempelvis tænke over, om du ønsker én eller to håndvaske, om der skal mere lys ind på badeværelset, om du vil have et badekar, eller om badeværelset skal udvides med en ekstra bruser.

Tænk også gerne over, om der er noget, du har savnet på dit tidligere badeværelset. Har du f.eks. manglet opbevaringsplads, er det fordelagtigt at få flere skabe ind på badeværelset i forbindelse med renoveringen.

8 ting du skal overveje inden du renoverer badeværelset
8 ting du skal overveje inden du renoverer badeværelset

2. Vælg en enkel stil, når du renoverer badeværelset

Ved en renoveringen af badeværelset skal du beslutte, hvilken stil badeværelset skal have. En god ide er at tænke i funktionalitet og enkelhed. Ved at vælge en enkel stil får du et badeværelse, der holder moden i mange år. Så du kan med fordel overveje at gå efter den skandinaviske og minimalistiske stil.

3. Vælg vandbesparende løsninger ved renovering

Du kan med fordel tænke i vandbesparende løsninger under renoveringen af badeværelset. Ved vandbesparende løsninger kan du nemlig i fremtiden spare på badeværelses vandforbrug. Du kan skifte dit toilet ud med et nyt, som er mere vandbesparende. Også vandhanen kan du udskifte til en ny, der regulerer vandet fra vandhanen.

4. Tag en arkitekt med på råd ved renovering af badeværelset

Det er en god investering at tage en professionel arkitekt med på råd, når du skal i gang med renoveringen af badeværelset. Ved at have en arkitekt med på råd sikrer du dig, at dit nye badeværelse bliver lige, som du har drømt om. BadArkitekten hjælper dig nemlig med at få materialer, indretning og farver til at blive en smuk indretning, som matcher din personlige stil. Ved at tage en arkitekt med på råd kan du selvfølgelig også være helt tryg ved og sikker på, at dit nye badeværelse overholder de gældende krav og regler for vådrum.

5. Få en byggeleder og byggesagkyndig med i renoveringsprocessen

En renovering af badeværelset involverer ofte bl.a. VVS-installatør, tømrer, murer og maler. For at du undgår spildtid i forbindelse med renoveringen, er det anbefalelsesværdigt, at du får en byggeleder til at styre arbejdet. Og ikke mindst er det vigtigt, at du får en byggesagkyndig til at kontrollere, at hver enkelt arbejdsopgave er korrekt udført. En byggesagkyndig kvalitetstjekker arbejdet, og det giver dig tryghed for, at du ikke ender i en uheldig situation.

8 ting du skal overveje inden du renoverer badeværelset

6. Lav et budget over renoveringen

I forbindelse med renovering af dit badeværelse, er det en god ide at overveje, hvor meget badeværelset må koste. Du kan med fordel indhente tilbud og herefter lave et byggebudget, hvor du stiller alle udgifterne op. Tag i din prisberegning højde for, at mange priser opgives uden moms.

7. Få en forsikring ved renovering af badeværelset

Ved en renovering er det en god ide at tegne en forsikring, der dækker de eventuelle skader, der kan opstå under et byggeprojekt. Især når der er vand involveret i renoveringen. Den forsikring, du skal tegne, kaldes en risk- eller entrepriseforsikring, og vil højst sandsynligt kunne tegnes gennem dit eget forsikringsselskab.

8. Benyt en autoriseret VVS-installatører til renovering af badeværelset

Uanset om du skal have lavet en komplet renovering af badeværelset, eller om du blot skal have opfrisket nogle ting på badeværelset, er det vigtigt, at du har en autoriseret VVS-installatør med på råd. Det er en stor fordel at få udført hele renoveringen af badeværelset professionelt. På den måde sikrer du dig, at alt på badeværelset er korrekt, og at din forsikring dækker, hvis der opstår skader på dit badeværelse.

Ifølge loven er det desuden et krav, at meget af det arbejde, der laves på et badeværelse, skal laves af en autoriseret installatør. Således skal en autoriseret VVS-installatør udføre de faste dele af vvs-installationer, en autoriseret elinstallatør skal udføre de faste dele af elinstallationerne, og en autoriseret kloakmester skal tage sig af næsten alt kloakarbejde. Det skaber også sikkerhed for dig.

Find din lokale, autoriserede VVS installatør her

8 ting du skal overveje inden du renoverer badeværelset

Flere spændende guides...

3 tips til lys på badeværelset

3 tips til mere lys på badeværelset

Læs guiden her
Børnevenligt badeværelse

4 tips til et børne-badeværelse

Læs dem her
sommerhusbadeværelse

Sådan indretter du et sommerhusbadeværelse

Læs guiden her
Optimal varme med gulvvarme

Få optimal varme med gulvvarme

Læs guiden her
Få gratis tips og gode råd

Tilmeld dig VVS Mesters nyhedsbrev, og få inspiration og gode råd om renovering, energioptimering, badeværelser mm.

Med din tilmelding accepterer du, at vi må sende dig to månedlige nyhedsbreve. Vi gør opmærksom på, at du til enhver tid kan fortryde din tilmelding igen.