Fri fragt over 499,- | Vi bytter til og med 11/1-2018

Dansani

Dansani er en dansk virksomhed, som er en af Europas førende leverandører af badeværelsesmøbler og tilbehør til badeværelset. Med Dansani får du bæredygtige, funktionelle kvalitetsprodukter. Har du brug for hjælp til montering af et Dansani produkt, står din lokale VVS Mester klar til at hjælpe dig.

Dansani badeværelsesmøbler

Med Dansanis badeværelsesmøbler får du mere end bare et badeværelsesmøbel. Du får funktionalitet, dansk design, kvalitetshåndværk og bæredygtighed. Det betyder, at du får et badeværelsesmøbel, der kan holde i mange år, og som både er fleksibel og alsidig. Det betyder, at du får et kvalitetsmøbel, hvor valget af materialer har været en vigtig faktor, og det betyder, at du kan købe Dansani badeværelsesmøbler med god samvittighed, fordi vi sørger for at miljøet belastes mindst muligt i produktionsprocessen. 


Dansani

Det personlige valg

Dansani har designet en lang række serier inden for badeværelsesmøbler og badeværelser generelt. Dette betyder, at du nemt kan finde interiør og produkter til badeværelset, der passer til lige netop din stil og din økonomi. Vælg Dansani Calidris for kompromisløst design og godt håndværk, Dansani Mido for optimal udnyttelse af pladsen, Dansani Zaro for rå, elegante og eksklusive materialevalg eller Dansani Luna for utallige muligheder for at skabe personlighed. Med Dansani kan du nemt skabe det perfekte, personlige badeværelse. 


Dansani

Drømmer du om at forny badeværelset?

Drømmer du om at forny dit badeværelse, så kan BadArkitekten hjælpe dig. Du kan få hjælp til at udvælge den Dansani produktserie, der passer bedst til dig og dit badeværelse, uanset om du drømmer om nye badmøbler, håndvaske eller bruseafskærmninger. BadArkitekten kan altså hjælpe dig med at skabe et nyt udtryk og få det hele til at gå op i en højere enhed. Drømmer du om en større renovering, kan BadArkitekten også hjælpe. 


Om Dansani

Dansani – dansk leverandør

Dansani er en dansk leverandør af badeværelsesmøbler og tilbehør til badeværelset. Virksomheden blev grundlagt i 1983 af Thomas Bjerrum i Haderslev. I dag opererer Dansani i over 20 europæiske lande, hvilket afspejler den store succes Dansani har oplevet med at skabe funktionelle baderumsmøbler med et klassisk skandinavisk præg. Hovedsædet for virksomheden ligger stadig i Haderslev og har i dag 200 medarbejdere i ind- og udland, der er med til at sikre, at Dansani i dag er en af Europas førende leverandører af badeværelsesmøbler og tilbehør til badeværelset.

Funktionaliteten i Dansani

Uanset hvor meget eller hvor lidt plads vi har på vores badeværelser, bruger vi tid der hver eneste dag. Derfor fortjener du også et badeværelse hvor du kan regne med, at du ikke skal gå på kompromis med kvaliteten - det skal bare virke.

Ved Dansani stilles der høje krav til funktionalitet og holdbarhed så du, år efter år, kan nyde et badeværelse hvor funktionaliteten og kvaliteten er i højsædet. Med smarte, innovative løsninger og et væld af forskellige måder at organisere dine badeværelsesmøbler på, kan Dansani sikre at dine behov bliver opfyldt, hver dag.

Dansk Design hos Dansani

Dansk design har siden midten af 1900-tallet været kendetegnet ved dets funktionalitet, rå naturlige stil og tidsløshed, alt sammen med et minimalistisk udtryk. Det er ikke bare en stil, men en filosofi som danske produkter igennem tiden har båret præg af.

Dansk design er en integreret del af Dansanis DNA. Med inspiration fra Skandinaviens rå natur og specielle lys forener Dansanis produkter den minimalistiske æstetik med funktionalitet.  Så du ikke bare får et smukkere men også et mere meningsfyldt produkt, med rødder i den danske designtradition.

Det Gode Håndværk ved Dansani

Med respekt for kvalitet og materialerne der benyttes i produktionen skaber Dansani rammerne for et fantastisk godt stykke håndværk.

De helt rigtige råmaterialer samt det højeste faglige niveau i alle led af produktionen sikrer, at dit Dansani-produkt altid fungerer optimalt og har den længest mulige levetid.

Dansani - Bæredygtighed

Badeværelset er et af de rum i dit hjem der bruger absolut mest energi, netop derfor har Dansani set en mulighed for at begrænse energiforbrug og starte et mere bæredygtigt liv, lige præcis der.

Dansani tager et ansvar for miljøet og har en filosofi om at påvirke miljøet mindst mulig både ved fremstilling, brug og bortskaffelse af produkterne. Det betyder blandt andet at alt træ og alle træfiberkomponenter brugt i Dansanis møbler kommer fra Europæiske skovbrug med regler om genplantning af træer. Dansani sorterer 95% af alt affald fra produktionen med henblik på genbrug og så bestræber virksomheden sig på at reducere energispildet fra produktionsmaskinerne og genindvinder varmen i produktionshallerne.

Alle disse tiltag for at sikre en bedre og renere verden til næste generation bliver taget, uden at gå på kompromis med hverken design eller funktionalitet, således at du kan få et produkt, der opfylder alle dine behov og mere til med god samvittighed.

De Tre Værdier ved Dansani

Dansani har tre overordnede værdier der er afsæt og inspiration til alt virksomheden foretager sig. 

Glæde Dansani bestræber sig på at skabe et arbejdsmiljø for ansatte så vel som samarbejdspartnere der spreder glæde og er med til at sikrer gode arbejdsforhold. Produkterne der i sidste ende kommer ud til dig som kunde, skal også sprede glæde gennem en smuk forening af funktionalitet og Skandinavisk design.

Respekt – Med afsæt i Dansanis mål om en renere og mere bæredygtig verden er alt hvad Dansani gør som virksomhed præget af respekt for mennesker, naturen og verden omkring os. Det afspejler sig både i det gode håndværk og de materialer der bliver benyttet

Mod – Uden innovation, ingen fremgang, og uden mod ingen innovation. Dansani sigter altid efter at finde løsninger til de behov der opstår i en konstant forandrende verden; det kræver mod og fleksibilitet.

Udvalgte Dansani-serier

Dansani Zaro er en elegant, rå og minimalistisk serie fra Dansani. Serien har grebsløse fronter på alle køkkenmøblerne hvilket giver et helt specielt og gennemført look. Overfladerne i Dansani Zero er i en unik gummilak, mat lak eller ægte træfinér.

Dansani Match er en bruseserie i stilrent design med funktionalitet i højsædet. Der er kræset for det moderne tidsløse design med endeløse gennemtænkte detaljer, som du fremover ikke vil kunne undvære i din hverdag. 

Dansani Special Collection

er serien for dig der ønsker det enkle, funktionelle og holdbare badeværelsesmøbel. Med integrerede greb i badeværelsesmøblerne opnår du et perfekt poleret finish. Produkterne i Special serien er af materialer af højeste kvalitet og alle skabe og fronter er foliebelagte, således at møbler er optimalt beskyttet mod vand og fugt – perfekt til dit badeværelse.