Freddy Hansen VVS v/ Claus Hansen - VVS Odense
VVS installatør i Odense
Ønsker du godt VVS-arbejde og service i topklasse, så må du ikke gå glip af et besøg fra Freddy Hansen VVS v/ Claus Hansen. Her er nøgleordene professionelt håndværk og en service ud over det sædvanlige. Siden 1975 har vi leveret kvalitetsløsninger til en bred vifte af kunder, der tæller alt lige fra private til erhverv og boligforeninger. Fokus er altid på det gode håndværk og på at skabe de helt rette løsninger, du som kunde kan glæde dig over i mange år frem.
En god forretning i generationer
Virksomheden blev i tidernes morgen stiftet af Freddy Hansen og blev i 2006 overtaget af hans søn Claus Hansen, og siden da har han med succes drevet virksomheden videre under de samme stolte traditioner som sin far.
Vi udfører blandt andet blikkenslagerarbejde, fjernvarme og service, og det er derfor os, du skal gå til, hvis du ønsker en erfaren, ærlig og pligtopfyldende VVS-installatør.
Når du skal have udført VVS-installationer, er det altafgørende, at arbejdet er udført korrekt. Sanitære løsninger er nemlig forholdsvist permanente, og det er ikke noget du ønsker at udskifte særlig tit. Det er desuden ting, du bruger hver eneste dag, og netop derfor er det vigtigt, at tingene er installeret til perfektion. Freddy Hansen VVS er din VVS Mester i Odense, der sikrer dig veludført og godkendt installation af dine VVS-artikler. Vælg derfor os, hvis du nægter at gå på kompromis og kun vil have de allerbedste produkter og den allerbedste service.
Mesters gode råd
Har du brug for en smule vejledning og gode råd før du kontakter os, så kan du finde masser af brugbart materiale ved at læse nærmere om mesters gode råd. Her finder du råd om energi, indeklima, vand og varme, og kan blive meget klogere på, hvordan du kan spare på både miljøet og regningerne.