Brørup VVS ApS
Moderne VVS-firma med stor erfaring
Brørup VVS blev etableret i 1978 og ejes i dag af Torben Søby. Virksomheden beskæftiger 18 ansatte, hvoraf flere har været en del af Brørup VVS i mange år og derfor har en høj anciennitet og ekspertise inden for faget som VVS installatører. Hos Brørup VVS prioriterer vi vores medarbejdere højt, da gode medarbejdere er forudsætningen for, at vores kunder får den service og faglige rådgivning, som vi ønsker at yde.
Specialister i VVS-installationer – store som små
Hos Brørup VVS udfører vi alle former for etablering, reparation og vedligeholdelse inden for varme, ventilation og sanitet. En af vores spidskompetencer som VVS Mester er ombygning af badeværelser. Badeværelset er et centralt rum i boligen, som skal fungere optimalt, og her er Brørup VVS specialister på området. Har du et badeværelse, der trænger til en let renovering eller en komplet ombygning? Så løser din VVS-installatør Brørup VVS gerne opgaven i samarbejde med nøje udvalgte samarbejdspartnere.
Brørup VVS serviceeftersyn af din varmekilde
Vi har hos Brørup VVS stor ekspertise inden for oliefyrsservice og er godkendt til at udføre service og reparationer på oliefyr op til 135 kW. Vi deler gerne ud af vores viden og rådgiver dig om, hvordan du kan opnå den optimale drift af dit anlæg og hvilke muligheder, der er for besparelser. Er du indehaver af et bioanlæg, pillefyr, fyr med gaskedel eller fjernvarme? Brørup VVS udfører også VVS Mester-arbejde inden for disse områder. Kunne du generelt godt bruge nogle gode råd om energi, indeklima, vand eller varme? Her finder du Mesters gode råd, til hvordan du blandt andet kan spare på varmeregningen eller begrænse vandforbruget, og ellers kan Brørup VVS hjælpe dig.
Din lokale VVS Mester i Brørup
Som din lokale VVS Mester løser vi hos Brørup VVS dine opgaver uanset størrelsen – ingen opgave er for lille eller stor for os. Vi kører gladelig rundt til kunder i hele landet, men har også etableret en stor kundekreds i lokalsamfundet. Hos Brørup VVS bevæger vi os ofte i et område fra Hovborg til Rødding og Holsted og i flere byer midt imellem i Trekantområdet. Er du bosat i Vejen Kommune i Skodborg, Askov eller Lindknud, så har du muligvis set en af vores hvide Brørup VVS biler med rødt logo. Som VVS installatør udfører vi også opgaver i Vamdrup og Lunderskov i Kolding Kommune. Så uanset hvor du bor, dukker vi op med et smil.
Du kan trygt lade Brørup VVS være din lokale VVS Mester, da vi er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvilket giver dig tryghed og sikkerhed som kunde. Medlemskabet er nemlig din garanti for, at vores VVS- arbejde lever op til alle de gældende regler.