Flyt udsatte sager indendøre og pas på trapperne
Ikke alle havemøbler er lige robuste. Det kan derfor være nødvendigt at opbevare dem indendørs. Overvej også at flytte eventuelle krukker mv. ind. Det er heller ikke sikkert, de tåler frost. Har du et skur, kan det være et udmærket sted at opbevare dine sager i.
Skråner omkringliggende jord nedad mod huset, kan der løbe for meget vand ind mod yder- og kældervægge, hvilket kan forsage fugtskader. Vandet skal kunne ledes væk fra huset, ikke imod. Sørg derfor for, at der er fald på terrænet - væk fra huset. På fliser og belægning bør et fald på 1-2 centimeter være tilstrækkeligt for at vandet ledes væk. Men det kan være nødvendigt med et større fald, hvis du har bede eller græs tæt på huset.
Ligeledes bør der være fald på eventuelle trapper omkring dit hus. Her er det vigtigt, at der ikke er bagfald. I så fald vil regnvandet lægge sig som små vandpytter. I vintermånederne kan det blive farligt, da vandet fryser til is og gør trappen glat.