Tips til at vælge den rigtige bruser

En bruser er ikke bare en bruser. Nogle giver meget vand, mens andre giver lidt. Nogle brusere er fleksible, mens andre er fastmonteret. Uanset om badet er hurtigt og effektivt, eller om det skal vare lidt længere og være mere afslappende, skal det være en god oplevelse hver gang. Når du renoverer dit badeværelse, skal du tage stilling til, hvilken type bruser du ønsker.

Afslappende luksus med en hovedbruser

Hvis du ønsker en bruser, der er god til afslapning og pleje, så skal du vælge en hovedbruser. Med en hovedbruser føles det som om, at vandet regner ned over en. Udover afslapning er en hovedbruser også effektiv, fordi bruseren fordeler vandet jævnt over hele kroppen. Det betyder, at shampoo‘en let som ingenting løber ud af håret. Hovedbrusere fås i forskellige størrelser, og du kan vælge lige netop den størrelse hovedbruser, du ønsker. Des større hovedbruser, des mere vand får du ud af gangen. Men frygt ej for vandregningen. Langt størstedelen af alle hovedbrusere har nemlig en vandsparefunktion, som sikrer, at vandregningen ikke løber løbsk.

tips til at vælge den rigtige bruser
tips til at vælge den rigtige bruser

Få et fleksibelt brusebad med en håndbruser

En håndbruser er god til at give et fleksibelt brusebad. Håndbruserens fordel er nemlig, at du både kan stå under den og få vasket hele kroppen, eller du kan tage bruseren i hånden og blot skylle udvalgte dele af kroppen. En håndbruser er især god, når der er små børn i hjemmet. Med håndbruserens fleksibilitet kan du nemt undgå, at dit barn får vand i øjnene, når håret skal vaskes. Håndbrusere fås med forskellige funktioner. Vælg blot om din nye håndbruser skal have én funktion, eller om håndbruseren skal have flere funktioner. Med flere funktioner kan du indstille, om du ønsker massagestråler, stråler der føles som sommerregn, stråler der giver en afslappende effekt eller noget helt fjerde.

Håndbruseren tilbyder både stråler til luksusbrusebad, stråler der føles som sommerregn på huden og stråler til at spare på vandet uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det komplette brusesystem 

Sammensæt det bedste fra to verdner med et brusesystem. Med et brusesystem kombinerer du en håndbruser og en hovedbruser. Disse brusesystemer kaldes også komplette brusesæt. Med et brusesystem kan du nyde den afslappende, regnende, følelse fra hovedbruseren, og når der er behov for mere fleksibilitet, kan du skifte over til håndbruseren. Af gode årsager er denne løsning utroligt populær. 

tips til at vælge den rigtige bruser

Hold styr på dit vandforbrug

Er du den energibevidste type og vil du gerne kunne holde styr på dit vandforbrug? Så er den digitale håndbruger lige dig. En digital håndbruser opfordrer dig nemlig til at spare på vandet. Den gør det nemt, at få styr over vandforbruget, når du står under de afslappende stråler. Håndbruseren har en særlig funktion: en integreret skærm, der viser det aktuelle vand- og energiforbrug under og efter brusebadet. Og er det ikke nok, kan håndbruseren forbindes via Bluetooth til en app på din smartphone, der viser vand- og energiforbruget over tid. Med viden om vandforbruget i badet lige ved hånden, er det nemmere at lave bevidste ændringer af dine dårlige vaner. Den digitale håndbruser kan kombineres med eksisterende brusesystemer og indgå i alle badeværelsestyper. 

Lignende artikler...
hiv naturen ind på badeværelset

Hiv naturen ind på badeværelset

Læs her
wellness med douchetoilet

Opnå wellness med det ultimative toilet

Læs her
Sådan indretter du et indbydende gæstetoilet

Indret et indbydende gæstetoilet

Læs her
Pift badeværelset op med badeværelsestilbehør

Pift badeværelset op med tilbehør

Læs her
Skab et minimalistisk look på badeværelset med et design-afløb

Skab et minimalistisk look med design-afløb

Læs her
Børnevenligt badeværelse

4 tips til et børne-badeværelse

Læs her
Trend: Indret badeværelset med farver

Trend: Indret med farver på badeværelset

Læs her
badeværelse i nordisk stil

Skab et badeværelse i ægte nordisk stil

Læs her
Indret badeværelset med plads til hele familien

Badeværelse med plads til hele familien

Læs her
Sådan indretter du et lille badeværelse

Sådan indretter du et lille badeværelse

Læs her
Få tips og gode råd

Tilmeld dig VVS Mesters nyhedsbrev, og få inspiration, produkttips og gode råd til energiforbedringer.