Drømmebadeværelse: Lyst og rolit med kant | Inspiraiton fra BadArkitekten

Dit drømmebadeværelse starter her

Bestil Badarkitekt

Drømmebadeværelse: Lyst og roligt med kant

Signe fra bloggen plummum.dk kastede sig med hjælp fra BadArkitekten ud i projekt ’Splinternyt badeværelse’, og nu står det endelig færdigt: Et lyst og rolig badeværelse med kant. 

Fristående badekar

Drømmebadeværelse med hjælp fra BadArkitekten

Det indebar en større renovering og nedrivning af en væg, så to rum kunne slås sammen, da Signe fra bloggen plummum.dk besluttede sig for at skabe drømmebadeværelset. Med til at realisere drømmen om et nyt badeværelse var BadArkitekten, der stod klar til hjælp med både 3D-plantegninger og indretning. Se og læs mere om projektstarten her
badevaerelse

Stilfuld og enkel udnyttelse af pladsen

Nu godt seks måneder senere står badeværelset færdigt. Det er holdt enkelt og roligt med enkelte personlige detaljer og en god udnyttelse af de skrå vægge og kvisten.

Netop kvisten har arkitekten valgt at udnytte til vasken for at undgå for meget spildplads på det lille badeværelse. Og da der ikke er plads til det traditionelle spejl over vasken, er der valgt et højt skab med spejl, der samtidig giver ekstra opbevaringsplads. Det flotte badeværelsesmøbel i træ fra Dansani blev valgt for at bringe naturlige materialer med glød ind på badværelset.

Rolige og lyse farver skaber overskuelighed

Rolige og ens farver på loft og vægge er perfekt til det lille badeværelse med mangle vinkler og skrå vægge for at gøre det enkelt og overskueligt. Det kan dog give et personligt og unikt præg at komplementere det lyse rum med én enkelt farvet væg, ligesom den blå farve på endevæggen på Signes badeværelse. Og netop det lyse og rolige look med en form for kant var det, Signe havde i tankerne, da hun påbegyndte renoveringen af badeværelset. 

bruseniche

Badeværelse med personlighed

For yderligere personlighed og for at bryde med det stilrene look er der valgt mønstrede marokkanske fliser til gulvet. De hvide og lysegrå farver skaber en fin sammenhæng til resten af rummet, samt de sølvfarvede armaturer fra GROHE.

Her understreger arkitekten, at mønstre kan bruges på smukkeste vis, ved at vælge én flade ud, som eksempelvis på Signes badeværelse, hvor de marokkanske fliser pryder gulvet. 

Luksuriøst materialevalg

I samarbejde har arkitekten og Signe valgt luksuriøse og stilfulde armaturer til både badekaret og brusenichen. Til badekaret er valgt et gulvarmatur fra Grohe, der passer perfekt til det fritstående badekar, mens der til den åbne bruseniche er valgt et rainshower brusehoved også fra GROHE.

Og som Signe selv skriver på sin blog: ”Det store rainshower-hoved er en skøn luksusting, der gør min hverdag lidt mere lækker fra morgenstunden”.

Til håndvasken er valgt et klassisk armatur - igen fra GROHE. 

Drømmer du om nyt badeværelse?

Står du selv og drømmer om nyt badeværelse, måske i stil med Signes klassiske badeværelse med personlighed, så tag fat i BadArkitekten og få hjælp til at se nye muligheder i rummets form, så det bliver enkelt og funktionelt, og så du bedst muligt kan skabe dit drømmebadeværelse. BadArkitekten kan hjælpe dig med inspiration, vise dig hvilke produkter, der giver det ekstra finish, lave skitser og plantegninger og meget mere.



Kom godt i gang med nyt badeværelse

Få hjælp til at gøre badeværelsedrømmen til virkelighed

Badeværelset er husets mest personlige rum, men indretningen ofte det modsatte. Med Badarkitekten kan du nemt og hurtigt få et unikt bademiljø, der passer lige til dig, din stil og dit budget.

Læs mere

Lignende artikler