icon

Fri fragt over 299,-

KONTAKT

76 52 70 70

Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 08:00 - 14:00

Send os en e-mail. Svar indenfor 1 hverdag
Send e-mail
Chat med os

Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 08:00 - 14:00

Spar tusindvis af kroner på vandregningen

Er du som folk er flest, bruger du mellem 110 og 125 liter vand i døgnet til alt fra bad og vask af hænder til toiletskyl, madlavning og tøjvask. Heraf går 63% af vandforbruget til hygiejne såsom bad og vask af hænder, samt toiletskyl. 

Det er altså især her, du kan sætte ind, hvis du ønsker at mindske vandregningen. Og der skal faktisk kun nogle små ændringer til at spare mange penge. Går du efter den helt store besparelse, kan lidt større ændringer og udskiftninger af VVS produkter hjælpe dig godt på vej.

Læs med nedenfor og få tips og gode råd til at reducere vandregningen.

spar på vandet

Ting du kan gøre for at mindske vandforbruget

Du har sikkert hørt det før: Sluk vandet, når du ikke bruger det! Sluk vandet mens du børster dine tænder, sluk vandet mens du sæber håret ind og sluk vandet, når du vasker op. Især når du vasker op, kan du spare mange liter vand ved at bruge en opvaskebalje i stedet for at have vandet til at løbe. For det er slet ikke nødvendigt at have vandet til at løbe, når du ikke bruger det, og du kan spare mange tusind liter vand ved at huske at slukke vandet.

Derudover bør du være opmærksom på, hvilket skyl du vælger, når du skyller ud i toilettet. Brug kun det store skyl, når det rent faktisk er nødvendigt. Ved moderne toiletter vil der være 2 liter vand at spare pr. skyl ved at vælge det lille skyl i stedet for det store. Det bliver hurtigt til mange skyl og dermed mange liter i en gennemsnitsfamilie.


Fakta:

Løber vandet mens du børster tænder, løber der hurtigt 5.000-7.000 liter vand direkte ud i afløbet på et år. 

 
En gennemsnitsfamilie på 2,15 personer skyller i gennemsnit 6 gange om dagen. Vælges et lille skyl i stedet for det store, vil der være 12 liter vand at spare pr. dag – altså 4.380 liter vand på et år!


Få fikset dine installationer og spar penge

Drypper din vandhane? Selvom en dryppende vandhane måske ikke syner af den store vandsluger, kan der hurtigt gå mange liter vand til spilde. Det samme gælder naturligvis, hvis dit toilet løber. Her kan der hurtigt løbe mange penge ud i afløbet. Så tag en runde i dit hjem og få de små ting, såsom dryppende vandhaner og løbende toiletter, fikset og spar mange penge. Er du ikke den store handyman, så tag fat i din lokale VVS Mester, der kan hjælpe med at ordne både toilet og vandhane.


Fakta:

Spar mellem 5.000 og 27.000 kroner om året ved at fikse dit løbende toilet.

En dryppende vandhane spilder op til 100.000 liter vand om året.


Nye installationer mindsker vandregningen

Det sted du virkelig kan sætte ind og derved mindske vandforbruget, er ved at kigge dine gamle installationer efter – eller få din lokale VVS Mester til det.

Du kan eksempelvis spare op til 50% på vandforbruget ved at skifte din almindelige vandhane ud med en berøringsfri vandhane. Ved at vælge en berøringsfri vandhane er du nemlig sikker på, at vandet kun løber, når der er brug for det. Er du ikke til berøringsfri armaturer, kan du i stedet vælge at udstyre din vandhane med en perlator. En perlator er et sparefilter, der kan sættes på vandhanen, så du kan spare på vandet – uden at gå på kompromis med vandstrålen. Den blander nemlig luft i vandet, så strålen stadig har volumen, og du derfor ikke behøver at skrue så meget op for vandet for at få den ønskede effekt.

En af de helt store poster på vandregningen går til bade. Er du en familie på fire personer, kan der spares helt op til 190.000 liter vand ved at skifte fra en gammel, almindelig bruser (20 L/min) til en ny, vandbesparende bruser (7 L/min).

Et andet sted, du kan overveje en ny installation, er på toiletfronten. Mens gamle toiletter har et skyld på 9 liter – nogle helt op til 12 liter – er nye toiletter lavet med et skyl på ned til 4/2 liter. Du kan altså hurtigt spare mange penge ved at udskifte toilettet.

Den sidste post du kan sætte ind på, er tøjvaskposten. Er din vaskemaskine mere end 10-15 år gammel, bør du overveje at udskifte den. Hvor en gammel vaskemaskine bruger omkring 100 liter vand pr. vask, bruger en ny kun omkring 50 liter. Du kan altså halvere vandforbruget ved maskinvask ved at skifte din gamle vaskemaskine ud.


Fakta:

Spar 50% på vandforbruget med et berøringsfrit armatur.


Køb en perlator og spar 30-50% på vandforbruget.


Mindsk vandforbruget med 190.000 liter vand om året ved at skifte til en vandbesparende bruser.


Udskift dit gamle toilet og spar op til 70% på vandforbruget. 


Som en gennemsnitsfamilie på 2,15 personer, der i gennemsnit skyller ud seks gange om dagen, kan du spare mellem 1.900 og 2.200 kroner om året.


Halver vandforbruget til tøjvask med en ny vaskemaskine.

Hvor mange penge kan du spare?

Prøv vores energiberegner og find ud af, hvor meget du kan spare i hjemmet ved optimering af dine installationer og få nye investeringer.

Prøv energiberegneren