icon

Fri fragt over 299,-

KONTAKT

76 52 70 70

Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 08:00 - 14:00

Send os en e-mail. Svar indenfor 1 hverdag
Send e-mail
Chat med os

Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 08:00 - 16:00
Fredag: 08:00 - 14:00

Nu sparer du endnu flere penge med en varmepumpe

Elvarmeafgiften sænkes! Det betyder, at du kan spare mange penge med en varmepumpe.

Folketinget har i 2018 vedtaget en sænkelse af elvarmeafgiften, hvilket betyder, at du nu kan spare endnu flere penge ved at vælge en varmepumpe. Dette gælder uanset om du vælger en luft til luft varmepumpe, en luft til vand varmepumpe eller en jord til vand varmepumpe.

Hvad kommer besparelsen til at betyde for dig?

Sænkelsen af elvarmeafgiften vil ske løbende frem mod 2021. Det betyder, at afgiften falder fra 40 øre pr. kWh til 15,5 øre pr. kWh i 2021. Der vil således være en samlet besparelse på 24,5 øre pr. kWh i forhold til det nuværende niveau.

Er du indehaver af en jordvarmepumpe, eller overvejer du at investere i én, vil du kunne spare yderligere 1.300 kr. i 2021 sammenlignet med 2017. Du kan altså hurtigt tjene udgifterne til en varmepumpe hjem igen.

Bør du skifte varmepumpe?

Er du allerede indehaver af en varmepumpe bør du tjekke, om det kan betale sig at skifte til en ny. Er din nuværende varmepumpe ældre end 10 år, kan du spare omkring 9.000 kr. om året ved at skifte til en ny. Ligeledes kan du spare penge ved at skifte fra en luft til luft varmepumpe til en jord til vand varmepumpe. Du kan finde en sammenligning af de forskellige varmepumper her.

Skift til en grønnere energikilde

Er du ikke indehaver af en varmepumpe giver sænkelsen i elafgiften dig mulighed for at skifte til en grønnere og vedvarende energikilde og spare mange penge. Er det i dag fossile brændstoffer såsom oliefyr eller gasfyr, der opvarmer din bolig, kan det især betale sig at skifte. Det vil ikke kun gavne miljøet men også din pengepung. Du kan faktisk spare op til 11.000 kr. om året.

Vil du se nærmere på, hvor meget du kan spare? Prøv vores energiberegner her.

Flere skifter til varmepumper

Ved at skifte til en varmepumpe vælger du at gøre det, som mange danskere har gjort de sidste 5 år. Antallet af hustande med varmepumper er nemlig blevet mere end fordoblet, blandt andet på grund af den økonomiske gevinst, du kan opnå ved at skifte til en varmepumpe.

Husk energitilskuddet og håndværkerfradraget!

Når du får installeret varmepumpe skal du huske både energitilskuddet og håndværkerfradraget. Energitilskuddet er et tilskud, du kan få, når du laver energiforbedringer i din bolig. Udskifter du eksempelvis dit gamle oliefyr med en luft til vand varmepumpe, kan du få et tilskud på omkring 11.500 kr. Ligeledes kan du spare omkring 7000 kr. med håndværkerfradraget.


Kilde: Bolius og energiberegneren



Find din lokale VVS Mester